Torsken drukner fiskeriet i Kattegat
Lave torskekvoter i 2020 kan holde erhvervsfiskerne på land. Torsken kommer med op, når de fisker hummerne, der er den primære fangst i Kattegat. Hvis torskekvoterne slipper op, må de se deres kuttere strande i havnen, mens deres erhverv langsomt dør hen.
Der er nok at tænke over med de nuværende udsigter for Brian Kruse Valentin, skipper på FN81 Betina Kruse.
Foto: Tim Bergholdt Barsøe
Af Tim Bergholdt Barsøe og Morten Egholm Jeppesen den 7. januar 2020.
Torskens øjne stirrer tomt ud i luften. Dens slimede grå skæl stikker ud i en orange bunke jomfruhummerfangst på kutteren FN81 Betina Kruse.
Ved siden af står Brian Kruse Valentin iført lige så orange regntøj. Han har fået mange torsk med op med sine hummere, siden han startede som fisker i ‘88. Torsken her vejer 3-4 kg. og er hevet op fra 70 meter under dem på Kattegats havbund.
Brians kollega, Torben Christensen, smider den i en orange kurv på gulvet. Sammen med nogle rødspætter formår den lige at fylde bunden af den. Rundt om Brian og Torben står ti af de samme kurve fyldt med jomfruhummere fra dagens to fangster. Torsken gisper desperat.
Torben Christensen sorterer hummerne fra resten af fangsten
Foto: Morten Egholm Jeppesen
Situationen i korte træk
I år 2020 skal erhvervsfiskerne i Kattegat vænne sig til en ny virkelighed. Kvoten på Torsk er reduceret med 77%. Fiskerne i Kattegat driver kun jomfruhummerfiskeri og torsken kommer med i deres fangst, når nettet vender tilbage fra havets dyb.
Fangsten i løbet af året kan derved hurtigt gøre, at en kutter ikke har flere torskekvoter tilbage. Og så må de heller ikke fange flere jomfruhummere. Der er fiskerne nødt til at indstille fiskeriet og brænde inde med deres jomfruhummerkvoter på land.
I 2017 startede implementering af landingspligten i Kattegat for torsk, der har været meget omdiskuteret lige siden. Det betyder, at de skal tage torsk med på land. Initiativet og nedskæringen i kvoterne er iværksat for at genoprette bestanden af torsk, der er truet.
Fiskeriministeriet har i forlængelse varslet kameraovervågning af nogle kuttere i Kattegat i 2020. Det er for at sikre, at fiskerne overholder landingspligten. Ultimativt handler det om at fange færre torsk.
Både politikere og fiskere vil have en bæredygtig fiskebestand. Hvad der skal ofres for at opnå det, er der mildest talt ikke enighed om.
Foto: Morten Egholm Jeppesen
Betina Kruse og besætning drager mod dybere fiskevande
Solen har endnu ikke fået øjne i den lille fiskerihavn i Østerby på Læsø. I mørket lyser jomfruhummertrawleren kajen op inde i havnelejet. Klokken er 05:51 en kold morgen i slutningen af december. Et nyt år ligger for døren.
Skipper Brian Kruse Valentin og fiskerne Torben Christensen og Tim Smidt er klar til at sætte kurs mod dybere vand i Kattegat. Den 18 meter lange fiskekutter Betina Kruse ligger roligt i det blikstille vand, da den langsomt ser Østerby forsvinde i mørket bag den.
Det er to år siden at Brian investerede i den større jomfruhummertrawler Betina Kruse. Siden har han lagt mange penge i at forbedre fiskerkutteren fra 1959, så der blandt andet er kommet et overdække på, hvor de tre besætningsmedlemmer sorterer fangsten. Det var på et tidspunkt, hvor der var en optimisme for fremtidens fiskeri i Kattegat.
Nu er optimismen veget for mørke fremtidsudsigter bag de saltvandsstængede ruder i førerhuset. Så snart hans torskekvoteandele er brugt op, må han ikke fiske jomfruhummere mere. Og der er ikke andet erhvervsfiskerne kan fiske i Kattegat.
“Så kan jeg lige så godt lægge nøglerne oppe i banken,” siger han med en begyndende rynke i panden.
Bag førerhuset er der lidt mere trangt rundt om morgenbordet end på de fleste arbejdspladser. Bordet har fået klæbet en blå gummibelægning på, så tingene ikke skrider frem og tilbage, og kagedåsen er fæstnet med en skruetvinge til det kompakte køkkenbord.
Dagen starter med et par timers sejlads ud i Kattegat, hvor det altid er den samme rutine, der præger dagsordenen. Den dampende kaffe finder hurtigt et krus til stor fornøjelse for sin ejermand. Den første kande synger så som regel på sidste vers, inden de har nået jomfruhummerne.
De kommende torskekvoter er blevet en fast del af samtalen på Betina Kruse.
Foto: Tim Bergholdt Barsøe
Torsken spænder ben for fiskeriet
Jomfruhummere er i lidt højere kurs end normalt i den her tid: Omkring 100 kroner kiloet. Hummerne bor i huler i havbunden og for at fange dem skal man have sit net helt derned. Der af masser af dem. Torsken er én af dem, der faretruende glider langs bunden blandt hummerne.
I 2019 var måtte de danske fiskere tage 350 tons torsk med op. Det var deres kvote. Den kvote var gået ned med 30 % fra året før. Nu har fiskerne så fået torskekvoterne for 2020: De må kun fange 80 tons. Og når de er brugt op, så kan de heller ikke fange jomfruhummere, for de får torsken med op, når de haler hummerne op.
De 80 tons torskekvote er, hvad danske fiskere tilsammen må fange i Kattegat. Kvoterne aftales i EU og forhandles landene imellem. Kvoter er andele af, hvad fiskerne i hvert land må fiske i et år, hvor.
Brians andel af den torskekvoten i 2019 var 500 kg. I 2020 er den 100 kg. og ham og hans to medarbejdere er normalt ude på havet 200 gange om året. De må derfor ikke få mere end et halvt kilo kilo torsk med op per tur. Fanger de torsk, efter de har fanget den mængde, kan deres fangst blive konfiskeret.
Betina Kruser trækker typisk sine net to til tre gang på en tur. En torsk på 3-4 kilo i et træk på omkring 200 kilo hummere er ikke ualmindeligt.
Foto: Tim Bergholdt Barsøe
Et mere bæredygtigt fiskeri
På havnen i Læsø ligger en to meter lang jomfruhummer. Hummeren er en statue. Foran den ligger omkring 20 fiskekuttere, hvis bemanding alle lever af det, den forestiller. De levende hummere på havets bund er noget mindre end statuen. Jomfruhummere får deres navn af at være en mindre art, end dem der kaldes for hummere.
Ude på Kattegat skal Betina Kruses net snart sænkes. Nettet er lavet til at undgå at få torsk med op. I bunden af nettet er maskerne på 90 millimeter. Toppen af nettet har større masker på 270 millimeter. Ideen er, at torsk kan slippe ud der, da de vil søge opad, når de rør nettet på bunden.
Lidt i otte, efter to timers sejlads, bliver nettet sænket ned i dybet fra bagenden af fiskekutteren.
Video: Tim Bergholdt Barsøe
De to net er hvert 15 meter brede og 1 meter høje. De går over bunden fæstnet med de gummibelagte wirere til de to skovle, der går over bunden på hver side. I videoen ovenover så man en af skovlene blive sænket. Det hele er fæstnet til wirere, som Betina Kruse har fat i og trækker over havbunden.
Nettene på Betina Kruse er en af de nyudviklede metoder, der kan være med til at mindske de utilsigtede torskefangster. Det peger Morten Vinther på. Til dagligt er han seniorrådgiver i DTU Aquas sektion for Økosystembaseret Marin Forvaltning. De nye lave torskekvoter skal også være med til at beskytte torsken.
“Det koster måske lidt at få nye trawl og det koster også lidt i, hvad de mister af anden fangst. Ellers må de blive i havn, hvis de ikke har flere torskekvoter,” siger han.
De mere selektive redskaber skal være i samspil med en general anderledes tankegang i fiskeriet.
“Hvis du er ude at fiske jomfruhummere og du får 50 kilo torsk i første træk. Så kan du så sige: ‘Det var søreme ærgerligt, jeg prøver igen samme sted’. Eller du kan prøve et andet sted. Det er sådan en slags adfærd, vi vil have ændret,” siger Morten Vinther.
Brian fiskede samme sted dagen før. Der fangede han næsten ikke nogen torsk. Men i dag, var der fyldt med spisefisk i andet træk. Det var langt fra 50 kilo, men hvis de bliver ved med at komme med op næste år, er det nok til at gøre, at han ikke kan fiske mere.
Lige nu har de lige sat det første træk i gang. I fire timer trækker Betina Kruse nettet langs havbunden 350 meter efter skibet og 70 meter nede. Indtil klokken kvart over tolv den dag, hvor besætningsmedlemmer træder i deres orange gummistøvler.
På toppen af kutteren sørger Torben for, at havdyrene kommer gennem lugen.
Foto: Morten Egholm Jeppesen
Torsken skal med i land
Motoren hiver wirerne ind med en lyd som en sirene. Lyden stilner en smule som det grønne net, bliver positioneret over den åbne luge på fiskekutterens overdækkede front. Saltvand regner ned på det kolde metalbord under det, og en lugt af hav strømmer ind. Tim rykker tager fat i et reb i nettet og rykker til. Det åbner sig, og en orange masse falder ned og ud over bordet.
Massen af orange afslører sig som en bunke jomfruhummere blandet med krabber, hvillinger og et par rødspætter her og dér – dagens første fangst. Dybt i massen gemmer sig også nogle torsk. Tim og Torben fjerner brædderne, der holder fangsten fra at falde ned i renden, hvor den skal sorteres. Renden er svejset på lidt under bordets top. Mellem Tim og Torben er der et hul i renden, hvor man gennem en rampe kan se tilbage til havet.
En torsk, der ikke er tilfreds over, at være kommet med op.
Video: Tim Bergholdt Barsøe
Lovgivningen om landingspligt, der også er kendt som discardforbuddet, forpligter fiskerne til at tage størstedelen af deres fangst med i land. Torsken er én af havdyrene, man ikke længere må smide ned af rampen og tilbage i havet. Reglen blev indført for at give fiskerne incitament til at undgå at få fangster med op, som de ikke vil have med ind på land. De blev indført for de net, som Bettina Kruse bruger, fra 2019.
“Vi kan jo ikke undgå at få de torsk med op. Jo, så skal vi blive i havn,” siger Brian fra førerhuset på Betina Kruse.
På Betina Kruse står ti orange kurve, der efterhånden er godt fyldte med jomfruhummere. Omkring femten fisk – rødspætter, søtunger, en havtaske, hvillinger og lidt andet – kan kun lige fylde bunden af et par kurve. I december annoncerede Fiskeriminister, Mogens Jensen, at der vil komme kameraovervågning på nogle fiskekuttere i Kattegat. Brian og Torben mener, at det også kommer til at inkludere Betina Kruse. Torben peger med en stiv finger op over sorteringsbordet. Her ville kameraet komme til at sidde for at tjekke, at fiskene kommer i de orange spande og ikke tilbage i havet.
Foto: Morten Egholm Jeppesen
Torben Christensen er opvokset på Læsø og har været fisker siden 1988. Foto: Tim Bergholdt Barsøe
Foto: Morten Egholm Jeppesen
Foto: Morten Egholm Jeppesen
Fast land forude
Oppe i førerhuset har Brian sat sig i lænestolen, let oplyst af lamperne der og intet udefra. Han er lænet tilbage, men spænder i kroppen. Det er et eftertænksomt blik, han sender ud mod det mørke vand i Kattegat. Lige om hjørnet ligger en ny virkelighed, når kvoterne træder i kraft i det nye år.
“Det er svært at sove om natten. Hjernen kører konstant. Jeg vender og drejer mig. Det kører rundt oppe i hovedet. Jeg sidder jo stadig og skylder nogle penge. Og det er jo ikke bare båden, men også hele min eksistens”, siger han.
Hvis torsketrykket i 2020 bliver et generelt udtryk for de kommende års kvoter, er det svært at se, hvordan jomfruhummerfiskerne skal overleve.
“Lige pludselig er det både ens virksomhed og ens hus, der ryger, når du ikke kan drive dit erhverv. Det går også gennem hovedet. Hvad skal jeg, hvis jeg stopper?” siger han.
Fiskeriministeren har udmeldt, at han er opmærksom på, at fiskerne i Kattegat ikke kan fiske jomfruhummere uden at få torsk med op. Men hvordan det så skal løses, er der ikke lydt nogle forslag på. Brian ser heller ikke hvordan. De nyere net fanger færre torsk, men de kommer stadig med op.
Brian noterer dagens to træk: I alt 324 kg. store jomfruhummere, 60 kg. små og 10-12 kg. spisefisk – deriblandt en 3-4 kg. tung torsk.
Foto: Tim Bergholdt Barsøe
Efter en lang dag på havet glider Betina Kruse og hendes tre besætningsmedlemmer ind på deres plads i Østerby Havn. Tim og Torben tøjrer båden til den algegrønne træmole, der er oplyst af fiskekutterens spotlamper.
På overdækket af dén står Brian og puffer fiskekutterens lille kran over til lugen på overdækket. Den hejser fem grønne plastkasser med jomfruhummere op. Kun en enkelt anden kutter losser af lidt længere inde på havnen.
De sidste fem plastkasser bliver sat på en palle på kajen, og en enlig havnearbejder sætter sin gaffeltrucks løftearme under dem. Kasserne bliver kørt væk og ud i mørket. I en af dem ligger den store torsk fra den orange kurv og dør. Næste år frygter Brian, at det går hans erhverv på samme måde.
